Firmaet og julegaver
Efter en lovændring regnes firmajulegaver til ansatte nu som personalegoder. Det betyder bl.a., at en julegave kan koste op til 1.000 kr., uden at den skal beskattes.
For de arbejdsgivere, der ikke allerede har bestemt sig for en firmajulegave til medarbejderne, kan der være inspiration at hente i nogle nye afgørelser fra Skatterådet.
Skattereglerne for firmajulegaver til virksomhedens medarbejdere er - i princippet - ganske enkle.
Det skatteretlige udgangspunkt er, at gaver til medarbejdere er skattepligtige for medarbejderen på linje med lønindkomst og øvrige personalegoder. Den ansatte beskattes således af gavens værdi som personlig indkomst og dermed med op til højeste marginale skattesats.
Arbejdsgiveren har omvendt fradrag for udgifter til medarbejdernes gaver på linje med lønudgifter og andre personaleomkostninger.
Undtagelsen - julegaven
Som en undtagelse til hovedreglen om fuld skattepligt af gaver kan arbejdsgiveren efter en mangeårig praksis hos skattevæsenet forære sine medarbejdere en skattefri julegave.
Selv om julegaven er skattefri for medarbejderne, kan arbejdsgiveren stadig fratrække udgifterne til køb af gaven.
Der kan dog kun blive tale om skattefri julegaver, hvis to betingelser er opfyldt:
Julegavens værdi
Tidligere har det været en central betingelse for at modtage en julegave skattefrit, at gavens markedsværdi ikke oversteg 700 kr. Og hvis julegavens markedsværdi oversteg 700 kr., var praksis således, at medarbejderne blev beskattet af gavens værdi i sin helhed - og altså ikke blot af det ”overskydende” beløb.
Denne retsstilling blev ændret med en ny lov, der blev vedtaget i foråret 2011. Loven har virkning for 2011 og gælder altså også for julegaver, der gives i år.
Efter loven gælder det således nu, at der kun skal ske beskatning af værdien af personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. Videre fremgår af loven, at julegaver i form af naturalier dog ikke beskattes, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr.
Den - lidt kringlede - formulering af loven betyder, at julegaver nu medregnes ved opgørelsen af de personalegoder til en værdi på op til 1.000 kr., som en arbejdsgiver kan forære en medarbejder skattefrit. Arbejdsgiveren kan selv vælge, om han vil give en stor julegave til en værdi på 1.000 kr. eller en mindre julegave, som giver plads til andre personalegoder til medarbejderen i løbet af året inden for den beløbsmæssige grænse på 1.000 kr.
Hvis værdien af årets personalegoder overstiger 1.000 kr., skal personalegoderne beskattes fuldt ud. Der gælder dog her en særregel for netop julegaver. Selv om værdien af personalegoderne incl. julegaven overstiger 1.000 kr., skal der ikke ske beskatning af julegaven, hvis julegavens værdi højst andrager 700 kr. - men kun beskatning af værdien af de andre smågoder.
I forarbejderne til loven er til illustration af de nye regler medtaget følgende eksempel: Hvis en ansat har fået smågoder til en værdi af 600 kr. og en julegave til en værdi af 600 kr., er beløbsgrænsen på 1.000 kr. overskredet - men den ansatte beskattes »kun« af smågoderne til en værdi af 600 kr. - julegaven forbliver skattefri.
Ved en julegaves markedsværdi forstås som udgangspunkt den værdi, som det måtte antages at koste medarbejderen at købe gaven i almindelig fri handel. For goder, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, er den skattepligtige værdi dog arbejdsgiverens kostpris.
Har man mere end ét job, og skulle man være så heldig at få en julegave fra flere arbejdsgivere, er julegaverne skattefri, hvis værdien af den enkelte julegave ikke overstiger 700 kr.
Loven fra foråret 2011 fik tilslutning fra alle sider i Folketinget. Så det må nok antages, at loven indtil videre bliver stående.
Naturalier, gavekort eller kontanter
Det har hidtil været og er fortsat efter de nye regler en betingelse for at kunne give skattefri julegaver, at julegaven består af naturalier.
Kontante julegaver fra arbejdsgiveren skal således beskattes fuldt ud og medregnes herunder ikke til goder omfattet af den skattefri bundgrænse på 1.000 kr. Det samme gælder for gavekort, der kan konverteres til kontanter.
Selv om et gavekort kun kan indløses til konkrete forbrugsgoder eller -ydelser, er det ikke dermed givet, at julegaven er skattefri.
Skattevæsenet sondrer her mellem to forskellige situationer:
Kan gavekortet anvendes til køb af forskellige varer og tjenesteydelser hos arbejdsgiveren, og er der tale om varer med en bred anvendelsesmulighed, er gavekortet efter skattevæsenets praksis ikke skattefrit.
Er der derimod tale om en situation, hvor medarbejderen kan vælge mellem nærmere specificerede julegaver hos en udbyder på nettet, vil gaven efter skattevæsenets praksis være skattefri.
Det samme gælder efter praksis for et gavebevis til én bestemt navngiven restaurant, hvor gavebeviset kan anvendes til dagens tre-retters-menu eller til én af tre på forhånd af arbejdsgiver sammensatte tre-retters menuer.
Den seneste udvikling i praksis om beskatning af gavekort er en forespørgsel fra en virksomhed, der påtænkte at lancere gaver i form af et ”oplevelsesbevis” til et hotelophold til en værdi af op til 700 kr. Oplevelsesbeviset gav medarbejderen mulighed for at modtage en oplevelse bestående i en overnatning for to personer med morgenmad på 1 af 91 hoteller i Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Slovakiet, eller på en af fem campingpladser i Danmark (to overnatninger). Oplevelsesbeviset kunne ikke ombyttes til kontanter eller til en anden ydelse, og blev beviset ikke udnyttet af modtageren inden et år, bortfaldte muligheden for en overnatning.
Efter Skatterådets opfattelse kunne et sådant oplevelsesbevis (gavekort) sidestilles med en naturaliegave og kunne derfor foræres som en skattefri julegave til medarbejderne.
Samme afgørelse har Skatterådet truffet i andre lignende sager.
Julefrokost og julebanko
Deltagelse i en arbejdsgiverbetalt julefrokost giver efter skattevæsenets praksis som udgangspunkt ikke anledning til beskatning af medarbejderen af en ”værdi af deltagelse i julefrokost”. Men det forudsætter efter skattevæsenets praksis, at julefrokosten har et rimeligt omfang og varighed.
Julefrokoster må i denne sammenhæng afgrænses over for andre firmaarrangementer, hvor deltagelse udløser skattepligt for medarbejderen, eksempelvis arrangementer i form af turistrejser, der måske løber over flere dage, og hvor julefrokosten måske begynder at antage karakter af eksempelvis en skiferie for de ansatte.
I sidstnævnte situation foreligger der nemlig en fast praksis for, at medarbejderen skal beskattes af rejsens værdi. Dette gælder, selv om rejsen også anvendes til teambuilding og andre lignende tiltag, der i sig selv kan være meget fornuftige tiltag i virksomhedens interesse, og som skattevæsenet normalt ikke ville interessere sig for, hvis blot ikke det lige var, fordi arrangementet foregik på løjperne i Østrig.
Er det en juletradition at afholde julebanko på virksomheden, skal virksomheden og måske især medarbejderne være opmærksom på, at medarbejderen som udgangspunkt vil være skattepligtig af gevinsternes markedsværdi. Der må dog formentlig antages, at værdien af vundne gevinster er omfattet af den ovenomtalte ”bagatelgrænse” på 1.000 kr.
Forretningsforbindelser
Opmærksomheder til forretningsforbindelser i anledning af jul eller nytår er ikke omfattet af den ovennævnte praksis om skattefri julegaver til en værdi af højst 700 kr., da der ikke foreligger et ansættelsesforhold.
Det betyder, at opmærksomheder i anledning af jul eller nytår fra forretningsforbindelser som udgangspunkt skal beskattes.
Men der gælder her for det første en lempelig praksis for værdiansættelse, idet gaven skal værdiansættes til gavens subjektive værdi for modtageren. Og her er der mange eksempler på, at rødvinen ikke faldt i god jord hos modtageren.
Dernæst er der i skattevæsenets egne vejledende retningslinjer måske åbnet en lille flig mod skattefrihed. Det fremgår nemlig således af retningslinjerne, at »Gaver af større værdi imellem forretningsforbindelser er ikke fritaget for beskatning«. Om det så i alle tilfælde betyder, at ”mindre gaver” er skattefri, er nok tvivlsomt.
For giveren kan udgiften til opmærksomheder til forretningsforbindelser fratrækkes, men kun som repræsentation med begrænset fradragsret.
Kilde: EPN.dk http://epn.dk/privat/sporg/gaver/article2598470.ece